Invitation

Publiceret: søndag, 26. juli 2015

multiatleterne byder dig velkommen til Esbjerg Kvinde Triathlon d. 18. september 2016

Esbjerg Kvinde Triathlon er et socialt stævne med god stemning og smil på læben. Her kan alle være med; store som små, unge som gamle, begyndere som øvede. Grib chancen for at få en rigtig god oplevelse med familien som heppekor.

Distancer for kvinderne:

  • Triatlon: svøm 375m – cykel 18 km – løb 4 km

Distancer for pigerne:

  • Triatlon: svøm 75m – cykel 4 km – løb 1 km

Tid: Søndag den 18.09.16 kl. 13:00.

Sted: Hjerting Skole, Gl. Guldagervej 53, 6710 Esbjerg V.

Pris:

  • Voksne 200,- kroner.
  • Børn 100,- kroner.

Tilmelding: Klik her for tilmelding via multiatleternes klubmodul. Tilmeldingsfristen er d. 16.09.16. Eftertilmelding på dagen er muligt mod eftertilmeldingsgebyr på 50 kroner.

Svøm: I svømmer indendørs i 25 m bassin. Alle stilarter er tilladte, så du både må og kan sagtens svømme brystsvømning på hele distancen. Intet krav om crawl. Der er livredder tilstede.

Cykling: Ruten er markeret, der er poster alle steder, hvor vejen krydses. Fin racer eller MTB er ikke påkrævet, da du sagtens kan cykle på din citybike eller bedstemorcykel. Det er en ud-hjem rute, så der er lejlighed til at hilse på de øvrige deltagere undervejs.

Løb: Løberuten er en ud-hjem rute på 4 km for de voksne og 1 km for pigerne. Der er igen mulighed for at hilse på de øvrige deltagere undervejs.

Forplejning: Der vil være vand, saft og frugt i målområdet. Desuden er der mulighed for at købe kage og varme drikke til rimelige priser.

Præmier: Flotte naturaliepræmier.

Der er følgende foreløbige program for dagen:

11.00: Registrering åbner. Der er åbent frem til klokken 12.30.
12.30: Registrering lukket.
12.45: Briefing i svømmehallen.
13.00: Start af børneheat og special heat.
13.15: Start af første heat med voksne (15 minutter mellem hver start af heat).
14.30: Børnenes præmieoverrækkelse og lodtrækning (senest).
15.30: Præmieoverrækkelse i de voksnes triathlon (senest).
16.00: Lodtrækning (senest).

Klik for at se de foreløbige cykel og løberuter:

Vi ses til stævnet
Kurt
Formand for multiatleterne

Visninger: 4253